Om huset

Hyggeligt rækkehus i Gentofte tæt på Københavns centrum, Dyrehaven (Bakken) og Bellevue badestrand udlejes i sommerferien (uge 27, 28, 29 og 30).

Huset består af en stueetage med entre, stue og køkken med opvaskemaskine, nespressomaskine og quooker. På første sal findes et stort soveværelse med dobbeltseng, kontor (med plads til en ekstra seng) og badeværelse. I kælderen er der adgang til badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt et teenageværelse. Huset rummer 4-5 personer. Derudover har huset egen have med havemøbler og grill. Der er gratis wifi inkluderet i prisen.

Medbring selv sengelinned samt håndklæder. Huset skal efterlades rengjort. Husdyr og rygning ikke tilladt.

Udlejning 1 uge: 4.500 kr./2 uger: 8.000 kr.

Billeder af huset

Parkering og transport

Der er gratis parkering ved huset – og i hele Gentofte kommune. Husk blot at sætte parkeringsskiven i Gentoftegade!


Bus 184 kører lige udenfor huset til Nørreport Station. Turen tager ca. 20 minutter.
Bussen kører hvert 20. minut (04-24-44 i dagtimerne).
Vores hus ligger tæt ved Lyngbyvejen, hvilket giver nem adgang både til indfaldsvejen til København og E47.

Nærområdet

Gentofte er en forstad til København. Fra vores hus tager det ca. 15 minutter med bil til Rådhuspladsen/Tivoli og ca. 20 minutter med bus (som kører lige udenfor huset) til Nørreport.

Vores hus ligger 5 minutters gang fra Gentofte sø. Ved søen er der en stor legeplads og udendørs fitness til de voksne. Turen rundt om søen er 2,5 km, og det er en meget populær løberute – eller bare en hyggelig gåtur.

På den anden side af søen ligger Gentoftegade og Gentofte bymidte med flere supermarkeder, specialbutikker (bla. slagter, bager, ostehandel, grønthandel, kaffe- og tehandel), restauranter og take aways.

Har man lyst til at shoppe, kan man på ca. 10 minutter komme til Lyngby med den hyggelige Lyngby Hovedgade, Lyngby Storcenter og Magasin.

Turen til Helsingør og Kronborg tager ca. en halv time. Legoland er ca. 2,5 timer væk.

Kontakt os

Kunne du tænke dig at leje vores dejlige rækkehus, så kontakt os på nedenstående formular.

Kontakt os!

Din besked er ved at blive sendt.
Din besked er sendt.